Samfund

Valg til ældrerådet samme dag som kommunalvalget

Ældrerådet i Faxe Kommune har indstillet til byrådet at efterårets valg til det kommunale ældreråd afholdes samme dag som kommunal- og regionsrådsvalget.

Ældrerådet i Faxe Kommune har indstillet til byrådet, at der holdes valg til ældrerådet tirsdag 21. november, så det nye ældreråd kan konstituere sig pr. 1. januar 2018. Det skriver Sjællandske.

Alle der er fyldt 60 år, har stemmeret og kan stille op til det kommunale ældreråd. Valgperioden for valg til ældreråd følger perioden for valg til byråd og regionsråd. Ældrerådet for Faxe Kommune består af ni folkevalgte medlemmer og op til fem stedfortrædere.

Man kan se det nuværende ældreråd på kommunens hjemmeside.

Valget foregår normalt ved brevafstemning, men ifølge landsorganisationen for de lovbefalede ældreråd i kommunerne, Danske Ældreråd kan man opnå en væsentlig højere valgdeltagelse, hvis man vælge at afholde et såkaldt fremmødevalg, samtidig med kommunalvalget. Desuden er et fremmødevalg billigere at afholde end et brevvalg.

Kommentarer