Haslev

Valg og folkeafstemning søndag den 25. maj

valg

Faxe Kommune: Der er valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen på søndag

Søndag den 25. maj 2014 afholdes 2 særskilte valg: Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen.

Hvis du skal stemme på Sofiendalskolen, så skal du være opmærksom på, at der er DM i Triatlon i området mellem klokken 9 og 15.

Læs også: DM i Triathlon i Haslev på valgdagen 25. maj

Du kan stadig stemme som normalt, men en del veje er lukket for trafik og parkeringspladsen ved Sofiendalskolen er optaget. Tag derfor cyklen i stedet eller gå en tur til fods, hvis du vil stemme før klokken 15.00.

Så hvis du helst vil køre i bil, så anbefales det at vente til efter klokken 15. Før klokken 15 skal man parkere andre steder i Haslev. Blandt andet ved parkeringspladserne bag Jernbanegade.

Se eventuelt kort på kommunens hjemmeside/valg.

Der er åbent på valgstedet helt frem til klokken 20.00.

Man kan nå stadig nå at brevstemme, ved at møde op i et Borgerservicecenter i Danmark senest fredag den 23. maj 2014.

Der er også mulighed for at stemme i kommunens dagcentre eller i Oasen den 21. maj 2014

Borgere der plejer at stemme i byrådssalen i Rønnede, mindes om at de nu skal stemme i Rønnede-hallen ved Møllevangskolen i stedet.

Læs også: Nyt afstemningssted for alle i Rønnede

Rønnede-Hallen ligger på Eskilstrupvej 7, Kongsted, 4683 Rønnede. Afstemningsstedet er flyttet, for at få mere plads.

Kommentarer