Valgkampsrelease for folketingskandidat Simon Hansen lørdag

Faxe: Socialdemokraterne i Faxekredsen inviterer alle interesserede deres folketingskandidats Simon Hansens Valgkampsrelease
Lørdag den 10. september fra klokken 10 til 11 afholder Socialdemokraterne i Faxekredsen Valgkampsrelease for deres folketingskandidats Simon Hansen. Det foregår hos 3F Faxe på Rådhusvej 73 i Faxe.
Invitation gælder alle interesserede borgere og ikke mindst medlemmer af socialdemokratiet.
Socialdemokraterne tilbyder også på selve dagen et introkuktionsmedlemskab til interesserede borgere, som kan støtte op om socialdemokraternes politiske værdier og/eller er interesserede i at lærer Socialdemokraterne bedre at kende.
Fra klokken 11 til 16 vil de socialdemokratiske medlemmer få rig mulighed for at præge den kommende valgkamp såvel som det politiske indhold. Dette gælder også de, der vælger at tage imod et introduktionsmedlemskab af socialdemokratiet.
Simon Hansen vil i lyset af de forestående finanslovsforhandlinger give sine konkrete bud på en socialdemokratisk profil i Faxekredsen
Regeringen har forelagt sit udkast til de forestående finanslovsforhandlinger, men spørgsmålet er om Lars Løkke kan finde det fornødne flertal i blå blok eller blandt øvrige af folketingets partier.
Socialdemokraterne har klart sagt fra over for skattelettelser, som kun gavner champagnefolket, forringelse af SU for de unge under uddannelse. De er stærkt bekymrede for, at folk i arbejde skal arbejde et ½ år længere før de kan gå på pension. Det rammer især hårdt for de borgere, som er nedslidte efter mange års hårdt arbejde med de ældre på plejehjem og/eller hårdt arbejde som ufaglærte/faglærte i diverse produktions- og bygningsindustrien.
Socialdemokraterne har klart en holdning til, at der er behov for arbejdskraft, men et endnu større behov for opkvalificering, hvilket også er det som erhvervslivet efterlyser.
Set i lyset af disse finanslovsforhandlinger, så er der også et lokalt fokus, som Simon Hansen vil sætte lokal fokus på, og her er både Faxekredsens borgere og medlemmer af socialdemokraterne en vigtig faktor.
Vi har brug for alle kræfter, som ønsker social retfærdighed og en fælles tilgang det danske velfærdssamfund, skriver Socialdemokraterne i Faxekredsen i en pressemeddelelse.
Kommentarer