Haslev

Vandproblemer i Haslev Svømmehal

Haslev Svømmehal vil være lukket onsdag den 18. januar fra klokken 7.00-12.00.

Der skal tages hul på vandinstallationerne for at finde frem til de problemer, der i en længere periode har betydet manglende vand i bruserne i omklædningsrummene.

Lukningen kommer som led i yderligere undersøgelser af svømmehallens vandinstallationer.

Der er i de sidste måneder af 2016 gjort adskillige forsøg sammen med kloge teknikere og håndværkere for at komme problemerne til livs men hidtil desværre uden et tilfredsstillende resultat.

– Vi beklager – og er ligesom mange brugere af svømmehallen ærgerlige over, at en løsning ikke har været ligetil, siger centerchef Benny Agergaard, Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice.

Han er helt enig i, at det er svært at gå ordentlig i bad, når vandet på det nærmeste kommer drypvis. Der kommer en ny melding, når problemerne er løst.

Kommentarer