Vandproblemer i Haslev Svømmehal er løst
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/01/Haslev_svoemmehal-620x380.jpg)
Sammen med en særlig vand-kyndig rådgiver har der efter nytår været igangsat en fornyet, systematisk gennemgang af vandinstallationerne i Haslev Svømmehal.
Svømmehallen var lukket et antal timer den 18. januar for en særlig runde. Efter denne runde er atter er vand i bruserne – og alle burde kunne få et rimeligt bad før og efter svømmeturen.
Læs også: Vandproblemer i Haslev Svømmehal
Det viste sig, at en række af – hver for sig mindre – tekniske problemer tilsammen reducerede vandmængden i den enkelte bruser kraftigt, oplyser centerchef Benny Agergaard, Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice.
– Vi kan kun endnu en gang beklage de problemer, som brugere og besøgende i Haslev Svømmehal i de senere måneder har oplevet. Der er nu vand i alle brusere, også i kvindernes omklædningsrum, som var særlig ramt. Svømmehallen er klar – og vi håber alle igen får en god oplevelse der, tilføjer Benny Agergaard.
Kommentarer