Faxe Ladeplads

Vandretur i Vemmetofte Strandskov på lørdag

 

Musestenen. Arkivfoto

Faxe Ladeplads: På lørdag kan man lære at vandre i selskab med Dansk Vandrelaug i anledning af Vandrefestival Sjælland

På lørdag inviterer Dansk Vandrelaug på en vandretur i hele Vemmetofte Strandskov, der er en spændende og varieret skov, som strækker sig langs stranden ved Faxe Bugt. Vekslen mellem skov og havkig giver en særlig vandreglæde. Guiderne vil informere om de særlige ting, deltagerne støder på i skoven og langs stranden og naturligvis vise og fortælle om Musestenen.

Denne vandretur er en del af Vandrefestival Sjælland og beskrives som en middelsvær travetur på omkring 15 km. Vandring er en enkel og lettilgængelig motionsform og alle kan være med. På festivalturene vil der blive taget særligt hensyn til dem, der ikke er vant til at vandre.

Læs også:  Danmarks største Vandrefestival

Turleder er Bodil Holt fra Dansk Vandrelaug sammen med turassistent i Dansk Vandrelaug Preben Sørensen og sundhedskonsulent Anne Rosell Holt.

Turarrangør er Dansk Vandrelaug Turudvalg i København. Man kan kontakte Bodil Holt på telefonnummer 2246 2704 hvis man vil vide mere.

Husk mad og drikke til turen samt fornuftig påklædning efter vejret. Der holdes nogle pauser undervejs.

Pris for medlemmer af Dansk Vandrelauger 15 kroner. Prisen for andre er 30 kroner.

Vandreturen starter lørdag den 18. august klokken 10:00 på Faxe Ladeplads Station, Postvej 2, 4654 Faxe Ladeplads. Deltagerne forventes at komme tilbage til stationen cirka klokken 15.30.

Kommentarer