DMI har gransket tal for den varslede forhøjede vandstand i Danmark de første dage i det nye år. Varslerne ramte udbredt plet med et par enkelte afstikkere.

En kraftig nordenvind forårsagede forhøjet vandstand onsdag den 2. januar i Kattegat, Bælthavene og Vestlige Østersø. DMI har sammenholdt de udsendte varsler med de observerede vandstandsstigninger, og generelt var varslerne gode.

– Vores varsler sad udbredt inden for skiven. De fleste vandstandsstigninger blev fanget allerede i første varsel, men enkelte steder ramte vi lidt under fx i Roskilde og i Bagenkop, fortæller Michael Skelbæk, som er daglig leder af operationen ved DMI, og fortsætter:

– For Roskilde udsendte vi nytårsnat et varsel på op til 140 cm over dagligt vande, men vi endte ud med en stigning den 2. januar på 151 cm. I resten af Roskilde Fjord holdt vandstanden sig stort set inden for varslet niveau. Roskilde er et særligt kompliceret område blandt andet på grund af lokale forhold i den store åbne fjord. Vi arbejder derfor hele tiden på at forbedre og udvikle vores varsling, så vi kan ramme endnu mere præcist i fremtiden.

Hold øje med varsler

DMI udsendte den 30. december en forløber for et varsel i femdøgnsudsigten for voldsomt vejr. Nytårsaftensdag blev det fulgt op af et decideret varsel for forhøjet vandstand. DMI´s varsler bliver løbende justeret efter forholdene, idet en mindre vindændring et sted i Danmark eller over Østersøen kan betyde forandringer i vandstande i de indre danske farvande.

Der er altså god grund til at holde grundigt øje med varslerne, når vejret udvikler sig voldsomt. Her kan de automatiske prognoser ikke stå alene.

– Lige præcis i de situationer, hvor vejret er vanskeligt, bliver det meteorologiske håndværk vigtigt. Vi lægger prognosen til grund for vores varsling, men oven i det tilføjer vi erfaring, lokalt kendskab og vores faglige viden, som blandt andet går ud på at kende prognosens styrke og svagheder’, forklarer Marianne Thyrring, direktør på DMI og fortsætter:

– Vi kan konstatere, at vi her ikke har været skarpe nok i vores kommunikation om forskellen mellem prognoser og varsler. I farlige vejrsituationer skal der ikke være tvivl om, hvilke oplysninger beredskaberne skal forholde sig til, og det skal vi gøre bedre. Det er vigtigt at vi får gjort helt tydeligt, at borgere og beredskaber skal forholde sig til vores varsler og ikke alene vores prognoser, afslutter Marianne Thyrring.