Haslev

Vanvidsbillist skal 4 måneder i fængsel

faengsel

Haslev: Hektisk biljagt i Haslev kostede en nu 19-årig mand fra Køge fire måneders ubetinget fængsel.

En nu 19-årig mand fra Køge har fået fire måneders ubetinget fængsel efter en hektisk biljagt i Haslev den 27. december sidste år. Han mistede desuden kørekortet i fire år og fik en klækkelig bøde. Det skriver Sjællandske.

Læs også: Politiet jagtede 18-årig mand fra Køge i Haslev

Dommen faldt efter at han den 27. december sidste år nægtede at stoppe for politiet i centrum af Haslev. Politiet jagtede den ugen mand, der kørte i en mørk VW Passat, rundt på de sne- og isglatte veje i Haslev samt over parkeringspladsen ved Netto og på sti-systemet ved Nordskovskolen. Undervejs måtte flere fodgængere springe for livet.

Under biljagten blev han målt til at køre 120 kilometer i timen ned ad Lysholm Alle og 140 kilometer i timen op ad Maglemosevej. På bækvej overhalede han syv biler med 150 kilometer i timen og kørte den forkerte vej rundt i rundkørslen for enden af Jernbanegade. Det skriver Sjællandske.

Biljagten sluttede da flugtbilisten endte i et stengærde, ved krydset mellem Tranevej og Freerslevvej. Herefter kunne politiet anholde den unge mand, der var blevet taget i at køre uden kørekort adskillige gange før.

Kommentarer