Varevogn påkørt i nat på Troelstrupvej i Haslev
Haslev: Først på natten, natten til søndag, påkørte en personbil af endnu ukendte årsager en anden bil udfor en adresse på Troelstrupvej i Haslev.
Flere beboere på Troelstrupvej i Haslev blev natten til søndag vækket af et ordentlig brag da en ældre Ford Mondeo påkørte en VW Touran varevogn, som holdt parkeret udfor en adresse på Troelstrupvej.
Vagtchef John Andersen fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi kunne søndag morgen ikke bidrage med yderligere informationer i sagen, da hændelsen ikke fremgik at døgnrapporten og at sagen måske var blevet klaret imellem de to ejere af køretøjerne uden at politiet behøvede at blive involveret i sagen.
Søndag formiddag holdt begge biler stadig på Troelstrupvej og tiltrak sig i den forbindelse ganske mange forbipasserende haslevvitters opmærksomhed.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer