Varevogn påkørte en kronhjort
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/09/kronvildt.jpg)
Haslev: Forleden morgen påkørte en varevogn en kronhjort på Kirkevej mellem Skuderløse og Svalebæk
Føreren af en Ford Transit kassevogn slap forleden morgen uskadt, men lettere chokeret, fra sammenstødet med en fuldvoksen kronhjort på Kirkevej mellem Skuderløs og Svalebæk. Kassevognen blev så skadet at den skulle bugseres væk.
Kassevognens fører, fik via Dyrenes Beskyttelse, tilkaldt schweisshunden Aya, der sammen med sin fører Leif Stonor Nielsen, fandt kronhjorten næsten to km fra sammenstødet. Hjorten, der ved sammenstødet bl.a. havde brækket venstre bagben, blev straks aflivet.
Kronhjorten tilhørte den flok kronvildt, som Gisselfeld anskaffede for fire år siden. Bestanden skønnes nu at være på omkring 100 dyr i alt.
Kommentarer