Haslev

Varmens Dag i Haslev og Faxe på søndag

Faxe Kommune: Der er åbent hus hos både Haslev og Faxe Fjernvarme på søndag i anledning af Varmens Dag

Fjernvarmeværker og varmeforsyningsselskaber over hele landet åbner dørene for den lokale befolkning på Varmens Dag på søndag d. 5. februar

Varmens Dag er en ny national mærkedag udelukkende med fokus på fjernvarme med henblik på at skabe interesse og åbenhed om denne varmeforsyningsform for både eksisterende og kommende kunder – børn som voksne. Det er første gang at der afholdes Varmens Dag, men det bliver en tilbagevendende begivenhed, der vil finde sted hvert år på dette tidspunkt.

Fjernvarmen forsyner 3,2 mio. danskere eller 62% af alle danske boliger med miljørigtig varme gennem 30.000 km rør. Men ikke mange af fjernvarmekunderne har haft lejlighed til at se, hvor varmen egentlig kommer fra. Det er ikke kun varmt vand i rør, men en moderne og højteknologisk opfindelse, der gavner både klima, miljø, samfundsøkonomi og forbrugernes pengepung. Nu kan man få hele historien ved at besøge det lokale varmeværk.

I forbindelse med Varmens Dag har branchen fået udgivet en børnebog, der handler om Mulle Muldvarp, der støder på et mystisk rør i jorden. Heldigvis er Mulles gode ven Regnar Regnorm i nærheden. Han ved alt muligt og kan hjælpe Regnar. Bogen, der udleveres på Varmens Dag den 5. februar af de varmeværker og forsyningsselskaber, der deltager, er fortrinsvis for børn i alderen 4-8 år, men der står også en masse gode informationer om fjernvarme til de voksne.

Alle er velkomne. Der vil være aktiviteter for både børn og voksne.

Arrangementet Varmens Dag foregår søndag den 5. februar kl. 10 til 12.

 

 

Kommentarer