Faxe Ladeplads

Vejret drillede byfesten i Faxe Ladeplads

Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening har aflyst loppemarkederne i Lunden de næste 2-3 weekender.

Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening (BEF) afholdt den årlige byfest i Faxe Ladeplads, Rivierafesten i uge 30, fra torsdag den 27. til søndag den 30 juli. Desværre betød det dårlige vejr en mindre omsætning end forventet i både de mange mad- og tøjboder på Hovedgaden samt i tivoliet.

Men regnskabet for selve festen forventes at lande på et rundt 0, takket være de mange trofaste lokale der besøgte Rivierafesten og bidrog med masser af godt humør. Der er således ingen fare for at der ikke afholdes en ny byfest til næste år.

Festen efterlod græsset i Lunden i en sørgelig forfatning. Foreningen har derfor valgt at aflyse kræmmermarkedet i Lunden de næste 2 -3 weekender. Plænen kan først rettes op igen, når jorden er tørret lidt mere op.

BEF forventer at kunne holde et super kræmmermarked lørdag den 26. august fra klokken 12 til 16 med musik leveret af Millers Lounge jazz.

Kommentarer