Faxe Ladeplads

Velbesøgt åbent hus på vandværket i Faxe Ladeplads

fakse_ladeplads_vandvaerk_3

Faxe Ladeplads: Lørdag var der trængsel i det blåstribede telt ved Fakse Ladeplads Vandværks åbent hus arrangement

Omkring 100 mennesker slog i løbet af lørdag den 16. august et slag forbi Vråmosevej til en hyggelig stund i det gode sensommervejr.

Vandværket blev beset, een af vandværkets seks boringer var i dagens anledning åben. Bordet med information om vandværkets nye vandmåler, datablad om vandværket samt jubilæumsskrifter blev nøje studeret og både voksne og børn quizzede livligt ved bordene.

Børnene bagte snobrød, spiste grillpølser efterfulgt af lidt til den søde tand og de voksne nød Erik Molnits lækre sommerbuffet.

Der blev delt mange roser ud til vandværkets bestyrelse samt personale for standarden både ude og inde.

– Alt i alt en stor succes på trods af skarp konkurrence fra kræmmermarked, byfester og alle de andre arrangementer i området, skriver Thomas Wolsing, Fakse Ladeplads Vandværks forretningsfører og han afslutter:

– En stor tak til de interesserede borgere som kiggede forbi.

Kommentarer