Haslev

Velbesøgt borgermøde på Køge Sygehus

Faxe Kommune: Roskilde og Køge Sygehus havde i samarbejde med 7 kommuner inviteret til borgermøde på Køge Sygehus i går

Borgermødet i går, tirsdag den 25. september på Køge Sygehus havde tiltrukket en engageret tilhørerskare, der blandt andet talte repræsentanter fra lokale ældreråd, patientforeninger, kommuner og Regionsrådet.

Roskilde Kommune fortalte om hvordan de ved hjælp af et lille pap-hjul kan forebygge indlæggelser blandt ældre borgere. Det skriver lokalavisen.dk.

Akutafdelingen på Køge Sygehus orienterede om de nye observationssenge og om ombygningen af afdelingen.

Tilhørerne fik et kig ind bag kulisserne i sundhedsvæsenet og deltog flittigt i debatten om de skitserede patientforløb.

Læs også: Borgermøde på Køge Sygehus

Arrangementet blev holdt i et samarbejde mellem Roskilde og Køge Sygehus samt de syv kommuner; Faxe, Stevns, Roskilde, Lejre, Greve, Køge, og Solrød og formålet var at vise eksempler på det tætte samarbejde mellem kommunerne og sygehusene, der skal sikre et sammenhængende forløb for den enkelte patient.

Kommentarer