Velgører har foræret Galleri Emmaus bygningerne

Haslev: En anonym velgører har netop overdraget skødet på den gamle højskole i Haslev til fonden der driver Emmaus Galleri og Kursuscenter
En anonym velgører købte i november forrige år den gamle højskole i Haslev for 10 millioner kroner af konkursboet efter Haslev Udvidede Højskole.
I de store gamle bygninger har der siden 2011 været drevet et Galleri og kursuscenter for kristen religiøs kunst, Emmaus, med Grethe Olsen som utrættelig frontfigur. Kursister fra både virksomheder og private er strømmet til og stedet er en stor succes.
Derfor var Grethe Olsen forleden hos advokaten for på vegne af fonden, der driver Emmaus Galleri og Kursuscenter, at underskrive et skøde, der betyder at fonden nu ejer den gamle højskole og jorden til.
Kommentarer