Læserbrev:  Vi blev børnefamilie kort efter at vi flyttede til Faxe kommune. Vores oplevelse har siden da været, at Faxe kommune på alle områder, med de store politiske skyklapper på, er ved at gøre det umuligt for os at blive boende

Skrevet af: Signe og Flemming Klausen, Jyderupvej 6, 4640 Faxe

Vi kunne vælge flere indgangsvinkler til dette læserbrev, men det, der slår hovedet på sømmet for os, er den dagligdag vi skal forholde os til, når vi afleverer vores søn i vuggestuen her i ferieperioden. Lad os understrege med det samme: Personalet skaber i det daglige en dejlig hverdag for vores dreng, og gør, hvad de kan for at imødekomme vores families behov og ønsker. Vi har en god kontakt til de medarbejdere, der er knyttet til hans stue, på trods af at der i løbet af de sidste 3 måneder, er forsvundet 2 ud af de 3 oprindelige ansatte. Den store udskiftning har skabt utryghed for vores søn, en utryghed som vi har påtalt og som er blevet taget alvorligt og reageret på af personalet, inden for de rammer, de har at handle i.

Nu er det ferie, og vi skal igen aflevere en grædende dreng i armene på mennesker, han ikke kender. Der er ingen voksne fra hans stue til stede, når han kommer om morgenen, og fællesrummet er fyldt op med store, legende børnehavebørn – for af sparehensyn åbner og lukker vuggestue og børnehave sammen i ferieperioden. Det er simpelthen ikke en rimelig oplevelse for et knapt to-årigt barn, heller ikke for os som forældre, eller for medarbejderne i vuggestuen.

Nu er det sjældent interessant at høre andres enkeltsager refereret, og vi kan jo læse, at vi langt fra er de eneste, der har disse og lignende oplevelser. Og institutionen er ikke ude på at genere os, de har sandsynligvis bare et magert budget og et uudtalt pålæg om lukkedage hængende over hovedet. Vores pointe er, at når fremtiden ikke tegner stort anderledes, er der ingen grund til at blive her. Lad os et øjeblik se fremad:

Vi arbejder begge mere end 60 km væk, og ville gerne have arbejde i Faxe kommune. Min mand søger et lærerjob, og det er jo en stående vittighed, da der bliver fyret i flæng i kommunen. Han er et opsøgende væsen, og har været ude på skolerne, for at møde inspektørerne og aflevere en ansøgning personligt. Han er veluddannet, med mange års erfaring og vidtspændende kurser – en gevinst for ethvert lærerværelse. Alligevel ser skolelederne undrende, nærmest medlidende på ham, når han fremfører sit ærinde. Som lærer er der intet arbejde at få. 2 ud af 3 skoler, vi talte med, vælger unge studerende som fast tilknyttede vikarer istedet. Lidt af en lang næse, når man står der med uddannelse, faglighed og erfaring, som kunne komme vores allesammens børn til gode.

Men måske er det godt det samme. Vi kan jo læse at der, i forbindelse med harmonisering (hvordan det så end skal forstås) af lukketider i institutionerne, er forslag om at visse institutioner udnævnes til pendlerinstitutioner,og at man som forældre skal dokumentere sit behov for de længere åbningstider, eller flytte sit barn. Så skulle han eller vi være så heldige(?) at få job i nærheden, skal vores barn/børn straffes, rives ud af det trygge, der er skabt (og da ikke ved hjælp af den førte politik), og flyttes til en ny institution.

For slet ikke at tale om det helt store rædselsscenarie: Skolestart. Der er, som vi læser om skolepolitikken, og hører den refereret fra de, der arbejder i skolesystemet, ingen garantier for noget som helst. Ingen garanti for en plads på den lokale skole. Ingen garanti for en kontinuerlig skolegang på samme skole. Ingen garanti for samplacering af søskende, med mange kilometers kørsel hver dag til følge, som skal gå fra vores børns fritid. Og altså heller ingen garanti for et seriøst fagligt miljø, med uddannede lærere og kvalitet i undervisningen. For det kan man altså ikke opnå med studerende som lærervikarer, uanset hvor sympatiske og gode til samvær med børn, de er.

Og sådan kunne vi blive ved. Vi er begge udmærkede, rare og positive samfundsborgere. Vi er i beskæftigelse, slider ikke uforholdsmæssigt meget på de offentlige systemer, betaler vores skat med glæde (ja,med glæde!), og har stadig en rest af tro på velfærdssystemet og solidariteten som ligger til grund herfor. Men vi bliver sandelig prøvet i vores overbevisning af Faxe kommune.

Kære lokalpolitikere – tænk over signalværdien af jeres førte politik. I fastholder Faxe kommune i en nedadgående spiral, der ender i Udkantsdanmark, når I på den mest arrogante facon overhører borgernes behov, ønsker, indsigelser, ja, selv højlydte protester, og nægter at investere i dels de børn og unge,som har krav på jeres opmærksomhed, dels i de borgere, som skal levere skattegrundlaget for kommunens fremtid. Hvad eller hvem er det, I er bange for? Hvorfor tør I ikke tænke i langsigtede investeringer på dette område, som man af erfaring ved, giver et afkast i den anden ende? En hel kommunes børn og unge marginaliseres, og jeres bedste kontraargument er, at der er indgået en bred, politisk aftale. Det er ingen undskyldning. Tværtimod. Der er nogen, der skulle skamme sig over at have bevæget sig så langt væk fra den talte politik.

Faxe kommune – I kan simpelthen ikke være jeres forvaltning af dette område bekendt. Vi vil hjertens gerne blive boende, blandt vores gode naboer, midt i den smukke natur og alt det andet, området har at byde på. Men der er en grænse for, hvad vi kan byde vores familie – eller rettere: Hvad I får lov at byde os. Kommunen bryder nok ikke sammen af, at vi flytter. Men vi er bare en lille brøkdel af jeres borgergruppe som står med de samme frustrationer, og de samme overvejelser om fremtiden. Som det er nu, kan I allerhøjst bryste jer af at være gode til at affolke kommunen, skræmme gode, beskæftigede skatteborgere væk, ved at besværliggøre et arbejdsliv samtidig med et sammenhængende liv som børnefamilie.