Faxe Ladeplads

Beach Party i Faxe Ladeplads forløb roligt

Faxe Ladeplads: Lørdag aften og natten til søndag blev der afholdt Beach Party ved Faxe Ladeplads, som forløb roligt på nær en enkelt episode.

Politiet måtte lidt over midnat ved natten til søndag den 07. august rykke ud til en enkelt episode ved strandfesten, hvor op mod 300 unge mennesker var samlet, og der var både diskotek og god stemning.

Læs også: Beach Party på stranden ved Faxe Ladeplads

Her blev en 26-årig mand fra Faxe bedt om at fortælle, hvem han var, men det ville han ikke. Han begyndte at hidse sig op, og kom med verbale trusler mod politiet.

Ung mand truede med at slå betjente ihjel

To politipatruljer på fodtur for at kigge til Beach Party ved Fakse Ladeplads.  En enkelt gæst – en 26-årig mand fra Faxe – kedede sig åbenbart, så han henvendte sig til patruljen og spurgte, om de var rigtige politimænd. Det bekræftede de.

Den unge mand fulgte derefter patruljen meget tæt rundt i området, og til sidst bad patruljen ham om ikke at følge lige i hælene på dem.

Det skulle den unge mand nok bestemme selv, mente han, og derfor bad patruljen ham om navn, adresse og personnummer. Han oplyste falske data et par gange, og til slut blev han anholdt. Han modsatte sig anholdelse, modsatte sig at få håndjern på, og han ville ikke gå ind i patruljebilen, før end han blev orienteret om, at peberspray var næste skridt.

Han udtalte flere gange, at han ville slå betjentene ihjel, eller at han ville finde deres børn og slå dem ihjel. Blandt andet derfor blev han anholdt og sigtet for trusler om vold mod polititjenestemand.

Dog melder politiet på trods af episoden om en stille og rolig nat ved strandfesten i Faxe Ladeplads.

Kommentarer