Dalby

Vellykket musikaften på Dalby Ældrecenter

britta_og_jakob_koch

Dalby: Britta og Jakob Koch er nogle rigtig gode spillefolk. Det beviste de torsdag aften på Dalby Ældrecenter

Torsdag den 22. maj havde støtteforeningen inviteret til hyggeaften på Dalby Ældrecenter. Et vekslende program med spillemandsmusik og akkompagnement til fællessange gjorde det til en rigtig god oplevelse. Det musikalske ægtepar, Britta og Jakob Koch spiller tit til folkedans, og de gav mange prøver på, hvad man hører, når man danser. De kom hele Danmark rundt med de forskellige egnsdanse.

-Vi fik også en march fra cirka 1600. Jakob har anskaffet sig en nyckelharpe, som bruges især i Sverige. Vi fik forskellige melodier , men særlig en meget smuk brudemarch vakte stor begejstring, siger Bendt Hansen, der er formand for støtteforeningen.

Læs også: Spillemandsmusik på Dalby Ældrecenter torsdag

http://faxe.netavis.dk/spillemandsmusik-pa-dalby-aeldrecenter-torsdag

Efter kaffen fortsatte musikaftenen med nye melodier, og det sidste nummer, Radetzkymarchen, som mange kender fra nytårskoncerten fra Wien, blev ledsaget af tilhørernes klapsalver.

Bendt Hansen takkede på støtteforeningens vegne både de dygtige medvirkende og tilhørerne for en virkelig god aften, som sluttede med en af ældrecentrets favoritter ”Der står et slot i Vesterled”.

Kommentarer