Samfund

Vellykket nytårsfest i Dalby Menighedshus i går

Dalby: Der var nytårsfest i Dalby Menighedshus fredag eftermiddag med foredrag af Aggi Jensen

Nytårsfesten i Dalby Menighedshus i går, fredag den 20. januar, var en stor succes.

Mange tilhørere fik en fantastisk god oplevelse ved at lytte til den 82-årige Aggi Jensen, som ud fra titlen “Baggårdsbørn har også drømme” fortalte om sin noget bizarre opvækst på Nørrebro. 18 måneder gammel mistede hun sin mor. Faderen blev alene med 3 piger, hvoraf Aggi var den mindste. Skønt opvokset i armod og kummerlige forhold har hun formået at skabe sig en god tilværelse.

Læs også: Sognenes Nytårsfest i Dalby Menighedshus på fredag

Hun fandt en rigtig god mand, fik gode børn, og da manden i hendes liv døde, bankede lykken endnu engang på hendes dør, og hun blev gift igen som 74 årig med en mand på 80 år. Hun har skrevet flere rigtig gode bøger, som naturligvis findes på alle biblioteker, så det kan kun anbefales at stifte bekendtskab med Aggi Jensen gennem dem.

 

Kommentarer