Vemmetofte støtter Minibyen i Faxe Ladeplads
Faxe Ladeplads: Vemmetofte Kloster har givet Minibyen et økonomisk tilskud til en motortrækvogn
Faxe Ladeplads Miniby har fået et økonomisk tilskud af Vemmetofte Kloster. Dermed kan foreningen investere i en motortrækvogn, der skal bruges når de nybyggede minihuse skal transporteres fra foreningens værksted på Faxevej til Miniparken på Havnevej.
Læs også: Miniparken har åbent hver dag i sommerferien
– Nogle af minihusene kommer til at veje mere end et ton, og det er derfor en stor belastning for vores frivillige, der har nået en alder på 70 år eller mere, at trække og skubbe husene de 1000 meter til Miniparken. Derfor er vi utrolige glade for den støtte som Vemmetofte Kloster yder os, siger Bjarne Olsen fra Minibyen til Sjællandske.
De frivillige i parken for også brug for motortrækvognen, når de går i gang med at anlægge den planlagte kopi af havnen i Faxe Ladeplads, som den så ud for cirka 100 år siden.
Læs også: Minibyen udvider med minihavn
Motortrækvognen kan også bruges til andre opgaver i miniparken, for eksempel transport af transport af stenmel til vedligeholdelse af stierne i parken.
Faxe Ladeplads Minipark ligger på adressen Havnevej 11, 4654 Faxe Ladeplads
Kommentarer