Venstre drager konklusioner efter borgermødet

Læserbrev: Jeg skal beklage over for Marianne Ørgaard og resten af Borgerlisten, at mine kommentarer til deres konstruktive forslag er blevet opfattet nedladende.
Skrevet af: Henrik Christensen, Venstre
Det har naturligvis på ingen måde været hensigten! Jeg har blot søgt at påpege, at Borgerlistens forslag ikke lever op til det kommissorium, de selv har givet Uddannelsesudvalget i forhold til en ændring af skolestrukturen, og at det kan vække undren, at Borgerlisten allerede har hørt nok og været nok i dialog til blandt andet at anbefale en lukning af Terslev skole, hvilket samtlige partier heldigvis har afvist.
Som udvalgsformand og som Venstre-politiker er jeg særdeles lydhør i denne proces og er meget opmærksom på, at en ændret skolestruktur naturligvis vil have indflydelse på en række familiers hverdag.
Dette har jeg kommunikeret klart både i foråret og senest ved det af SF afholdte møde på Møllevangsskolen. Faktisk er jeg og Venstre så lydhøre, at vi afventer med at drage den endelige konklusion, indtil vi har deltaget i borgermødet den 10/1 og derefter får læst samtlige høringssvar, som måtte indkomme.
Lidt spidst sagt må vi konstatere, at Borgerlisten har valgt ikke at inddrage hverken dialoger med Terslev, eller at lade sig inspirere af de høringssvar, der måtte komme ind.
Kommentarer