Samfund

Ventelister på musikundervisning i Faxe

Danskerne er vilde med at spille musik, men det er ikke alle, der kan komme til. Nye tal fra offentlige musikskoler viser, at der alene i Faxe er 38 mennesker på venteliste til at lære at spille på et instrument eller at synge. Dertil kommer de danskere, som af den ene eller anden grund ikke har lyst til at benytte de normale musikskoler.

At danskerne er et meget musikalsk land, kommer formentlig ikke som nogen overraskelse. Flere danske musikstjerner bryder igennem på den internationale scene. Senest har vi set Lukas Graham indtage USA. Måske er det derfor, at flere og flere danskere, børn såvel som voksne, gerne vil lære at mestre et musikinstrument eller deres sangstemme.

Faktisk er det så eftertragtet, at der netop nu er over 15.000 mennesker på landsplan, som venter på at komme til hos den lokale musikskole. Dem, og dem der måtte foretrække privat musikundervisning, kommer en nye portal www.musikundervisning.dk til undsætning.

Bygger musikalske broer

– Musikundervisning.dk er et supplement til de offentlige musikskoler, der lige nu ikke kan følge med efterspørgslen på musikundervisning,” fortæller Asbjørn Eggers, der selv er musikunderviser og idémanden bag Musikundervisning.dk.

– Visionen med Musikundervisning.dk er at give flere mennesker mulighed for at opleve glæden ved at spille musik og synge. Vi vil gerne bygge bro mellem de mennesker, der ønsker professionel musikundervisning, og musikunderviserne, som gerne vil have lidt mere struktur i deres forretning, forklarer Asbjørn Eggers om sin portal, der inkluderer hjælp til underviserne med at håndtere bestillinger, økonomi og skattebetaling.

Flere end 12.000 timer

I år forventer han, at Musikundervisning.dk leverer flere end 12.000 musikundervisningstimer. Dermed har det, der for blot nogle år siden startede som en spæd idé, vist sig at være en rigtig god idé, der er baseret på Asbjørn Eggers’ egen passion.

– Jeg har ikke den store erfaring med at drive noget som dette, men er primært drevet af min passion for musikken og for at gøre det mere tilgængeligt. Jeg nyder selv at spille guitar og undervise, men jeg må indrømme, at det ikke bliver til så meget for tiden, fortæller han.

Om Musikundervisning.dk

Musikundervisning.dk er en ny form for musikskole. Det er en online platform, som forbinder elever, der fx står på venteliste hos den lokale musikskole, med musikundervisere, der har plads til flere elever. Man behøver dog ikke at være på venteliste, da alle danskere kan bestille musikundervisning via hjemmesiden.

Undervisningen foregår ved eleven, hjemme ved underviseren eller i et øvelokale tilknyttet underviseren.

Kommentarer