Haslev

Verdenskendt DJ besøgte Club50 natten til lørdag

DJ-Alligator

Haslev: Den verdenskendte Iransk/Danske dj og producer DJ Alligator besøgte Haslev natten til lørdag og festede det meste af natten sammen med de unge Haslevitter.

Normal vis er det kun de store og internationale discoteker og natklubber, som kan præsentere den verdenskendte iransk/danske DJ Alligator bag dj-pulten, men gode forbindelser i branchen og et hul i kalenderen gjorde at det natten til lørdag var muligt for Dennis og Christina på Club50 at kunne præsentere DJ Alligator bag huset dj-pult.

Et arrangement, som tiltrak en masse mennesker og DJ Alligator var hele natten igennem klar til at give autografer og skåle med de mange gæster på Club50 og da klokken rundede 02.00 indtog han også dj-pulten sammen med sit crew og sørgede for at publikum på Club50 fik fuld valuta for entreen.

DJ Alligator indtog for alvor dj-pulten helt tilbage i slutningen af 90’erne og i 2000 brød han igennem på de internationale scener med sit kæmpehit: The Whistle Song, som den dag idag er et kæmpehit uanset hvor DJ Alligator indtager dj-pulten ude i den store verden. DJ Alligator har også optrådt i BBC showet Top of the Pops og har igennem tiden også remixet for bl.a. Me & My, Nik & Jay og Medina for blot at nævne nogle af navnene. DJ Alligator har levet det meste af sit liv i Danmark, men er idag bosat i Malmø i Sverige, men natten til lørdag var han smuttet over Øresundsbroen for at feste og optræde på Club50 i Haslev.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer