Verdenskendt jazzbasist giver koncert i Øster Egede Kirke

Øster Egede Kirke byder på en aften med det bedste folkemusik fra Sverige, Irland og danske salmer.
Torsdag den 31. august klokken 19 er der koncert med en verdenskendt jazzbassist, en solistuddannet fløjtenist og en inkarneret folk-spillemand i Øster Egede Kirke, Kirkevej 3 i Faxe.
Koncerten er med de tre højt respekterede musikere, jazzbassist Mads Vinding, Fløjtenist Linnéa Villén og ’Årets kunstnernominerede’ folkemusikviolinist, Andreas Tophøj.
Mads Vinding har en karriere som bassist og har mere end 600 pladeindspilninger bag sig. Mads har spillet med de helt store navne som for eksempel Herbie Hancock og Dizzy Gillespie.
Linnéa Villén afsluttede i 2014 solistklassen i København. Hun er en flittigt brugt kammer- og orkestermusiker blandt andet i blæserkvintetten Opus Zoo og Radiosymfoniorkestret samt det Kongelige Kapel.
Andreas Tophøj er blevet en af de mest fremtrædende violinister på den danske folkemusikscene, som er blevet den musikalske hovedvej, ad hvilken Andreas færdes.
Billetterne koster 50 kroner som går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp.
Billetter købes ved henvendelse til sognepræst Anne Rydahl på telefon 5639 8701 eller 2481 2877.
Kommentarer