Haslev

Vestergade 29 er blevet sendt på tvangsauktion

retten_hammer

Haslev: Udlejningsejendommen Vestergade 29 i Haslev er blevet sendt på tvangsauktion

Ejendommen Vestergade 29 består af 3 lejemål, hvoraf de 2 er lejet ud. Bygningerne er opført i forskellige år. Bygning nr. 1 er således opført i 1939, bygning nr. 2 i 1966, bygning 3 i 1962, bygning 4 i 1933 og bygning 5 i 2006.

I ejendommen med adressen Vestergade 27 er en butik med dyrefoder. Lejemålet udgør i henhold til lejeaftalen ca. 200 m². Lejemålet består af butikken og lager, køkken (der også fungerer som kontor) og 2 toiletter. Fra butikken er der direkte adgang til lagerdelen, der også fungerer som salgsareal. Der er adgang til arealet bag bygningen fra lagerlokalet. Lejemålet er udlejet. Lejemålet opvarmes med oliefyr og har egen olietank. Lejemålet opvarmes dog ikke af lejer.

I ejendommen med adressen Vestergade 29 er 2 lejemål. Det ene er lejet ud til en danseskole. Det andet lejemål er tomt.

Vestergade 29, tv. Lejemålet udgør i henhold til lejeaftalen ca. 200 m². I den del af bygningen, hvor danseskolen er lejer, er etableret dansegulv på 1. sal og mødelokale, omklædning og toilet samt lokale til opbevaring i stueetagen. Danseskolen opvarmes med fjernvarme. Lejemålet er opsagt. Lejer forventer at fraflytte lejemålet i august/september 2014.

Vestergade 29, th. har tidligere været anvendt til salgslokale for en bilforhandler. I butikken er der fliser på gulvet. Bag butikken er der tekøkken, kontor, salgsområde med kakkelovn. Over gården er der et værksted med plads til flere biler og reservedelslager. Der er omklædningsrum, bad og toilet. Over lageret er der et loft, der dog ikke er egnet til udnyttelse på grund af tagkonstruktionen. Det tomme lejemål opvarmes med oliefyr og kakkelovn.

Bygning nr. 5, der ligger ud mod Vestergade er udført i metalplader og med fladt tag af Derbigum, der har mindre utætheder ved særlige vejrforhold, således at der kan løbe en smule vand ned af væggene. Bygningen er sammenbygget med naboejendommen, Præstevænget 1A og der er en branddør, der fører ind til nabobygningen.

De øvrige bygninger er opført i mursten, der enten fremstår som røde mursten eller er pudsede. Tagbeklædningen på de øvrige bygninger er bølgeeternit, bortset fra bygningen, der ligger mellem salgslokalet i bygning 5 og værkstederne bagved. På denne mindre bygning er der tagpap.

Grunden er på 1.376 m².

Det fremgår af matrikelkortet er grunden kantet. Det er vanskeligt at afgøre, om de enkelte udearealer anvendes af den faktiske tilhører. Formentlig er der dele af ejendommen, der anvendes af andre ejere, men dette kan ikke afgøres med sikkerhed. Muligvis er den ene bagbygning også beliggende delvist på fremmed grund, det kan ikke afgøres uden en landinspektør.

Ejendomsværdien er sat til 5.300.000 kroner, heraf grundværdi 1.243.900 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 24. juni klokken 09:50 ved Retten i Næstved

Kommentarer