Haslev

Veteranlastbiler krydser gennem kommunen lørdag

Faxe Kommune: Over 50 entusiastiske ejere af veteranlastbiler deltager lørdag i en forårsudflugt gennem Faxe Kommune.

Lørdag den 30. april lægger et rally med veteranlastbilder ruten igennem Faxe Kommune. Rallyet starter klokken 10 fra Euromaster på Jættevej 54 i Ringsted. Det skriver Sjællandske.

Nysgerrige er velkomne til at beundre de flotte veteranlastbiler mens de holder parkeret hos Euromaster, fra klokken 8 til starten på rallyet klokken 10.

Den ene af arrangørerne, vognmand Poul-Erik Johansen, forventer at der deltager 54 veteranlastbiler i rallyet lørdag. Den ældste lastbil er fra 1930’erne. Poul-Erik Johansen delatger selv med en langsnuet Scandia fra 1974.

Ruten går fra Ringsted by igennem Haslev, videre til Dalby, Faxe Ladeplads og derfra går turen videre mod Tappernøje, inden rallyet afsluttes på Benløse Kro sidst på eftermiddagen. Der bliver fære stop undervejs, hvor nysgerrige kan se nærmere på de smukke gamle køretøjer.

Yderligere oplsyninger kan fås hos vognmand Poul-Erik Johansen på telefon 2166 0883 eller e-mail til pej@pejkrantransport.dk.

Det er tredje år, veteranrally finder sted. I filmklippet herunder kan man se starten i Ringsted sidste år.

Kommentarer