Debat og politik

Vi skal investere i børn – men hvor?

I politik er det en udfordring, at valgperioden er 4 år, og dette gælder i udpræget grad for kommunalpolitik, fordi det desværre betyder, at de investeringer, som vi fortager os, helst skal kunne vise resultater inden for valgperioden, og rigtig gerne inden for det sidste år inden et kommunalvalg.

Indsendt af Ivan Flændsdal. Kandidat til Faxe byråd for SF

Desværre betyder dette også ofte, at investering i vores børn, specielt på 0-6 års området, ikke bliver prioriteret særlig højt, og slet ikke i en kommunal valgkamp. Det ses tydeligt i forslagene fra Venstres Jonas Kristinsson og Socialdemokraternes Tanja Larsson, der går ud på at give alle børnehaveklasselærere fra samtlige kommunens skoler en masteruddannelse i pædagogik og modforslaget fra DF, som ønsker at investere i udskolingen.

Man kan undre sig over, at Jonas Kristinsson som formand for uddannelsesudvalget ikke ved, at det ikke længere hedder børnehaveklasse, men efter den nye skolereform hedder 0. klasse.! som for øvrigt også er blevet obligatorisk. Og da den dermed indgår i den alm. Folkeskole, bør det jo nok være en lærer, der er klasselærer for 0. klasse (og meget gerne en lærer med en pædagogisk efteruddannelse).

Hos SF ønsker vi klart en 2 lærerordning i indskolingen, lige som vi vil kæmpe for, at der maks. skal være 24 elever i hver klasse.  Altså en investering i vores børn, som er startet i skolen!

Når det så er sagt, viser stort set al forskning, at tidlig indsats betaler sig!!, og for SF er en tidlig indsats en styrkelse på 0-6 års området; selv vores nuværende regering er enig i dette og har lavet et udspil der hedder ”Stærke dagtilbud” – stor ros for det.

Citat herfra: ”Jo tidligere man sætter ind med støtte i menneskers liv, desto bedre skoleresultater, jobmuligheder med videre har de”!!!!

Derfor vil SF arbejde for maks. 3 børn pr voksen i vuggestuer, og maks. 6 børn pr voksen i børnehaver, ligesom 80 % af personalet skal have en pædagogisk uddannelse.

Barndommen kan ikke vente på bedre tider!!

Kommentarer