Andrea Rose er kun én af ca. 365.000 danskere, der ikke vidste hun led af knogleskørhed. Efter to alvorlige brud på håndleddene har hun måttet sige farvel til arbejdet. Og hun er ikke alene: En ny undersøgelse viser, at tæt på hver anden med forhøjet risiko for knogleskørhed ikke selv tror, de er i risikogruppen.

Dermed er der fare for, at de ikke får forebygget de alvorlige følger, sygdommen kan få, siger professor og ekspert i knogleskørhed som kommentar til undersøgelsen, der er lavet af Netdoktor og Osteoporoseforeningen.

Ca. 365.000 danskere lider af knogleskørhed uden at vide det. Andrea Rose på 64 var en af dem. Hun brækkede først det ene håndled og kort efter det andet. Bruddene var så alvorlige, at hun var sygemeldt i over et år og har måttet sige farvel til arbejdet. Men at hun led af knogleskørhed, også kaldet osteoporose, kom helt bag på hende. Det er hun ikke alene om.

En ny undersøgelse fra Netdoktor og Osteoporoseforeningen viser, at tæt på halvdelen af dem, der er i risikozonen for at få knogleskørhed, ikke selv tror, de risikerer at udvikle sygdommen. Dermed er der fare for, at de ikke får forebygget de alvorlige følger, knogleskørhed kan få.

– Jeg vidste ikke noget om knogleskørhed, at det var arveligt, eller hvilke tegn man skulle se efter. Heller ikke, hvad risikoen var, og at det kunne forebygges. Det ærgrer mig i dag, siger Andrea Rose, der bor i Aarhus.

Titaniumplader i håndleddene

Et af faresignalerne, Andrea Rose overså, var, at hendes mor havde lidt af knogleskørhed. Selv havde Andrea Rose i længere tid haft ondt i ryggen, og var begyndt at synke sammen. Derfor gik hun til lægen, bad om at blive undersøgt, og fik konstateret knogleskørhed. Kort efter brækkede Andrea Rose begge håndled ved almindelige fald på gaden. I dag har hun indopereret titaniumplader i håndleddene, skal passe på ikke at få nye brud og har måttet gå på efterløn.

– Jeg har altid været glad for at arbejde og havde faktisk aldrig forestillet mig, at jeg skulle holde op, men lige pludselig blev det taget fra mig, siger Andrea Rose.

Skal tages alvorligt

Knogleskørhed betyder, at kalkindholdet i knoglerne er meget lavt, og at knoglerne bogstaveligt talt bliver skøre og porøse. I undersøgelsen fra Netdoktor og Osteoporoseforeningen har deltagerne besvaret et spørgeskema om deres helbred og livsstil, og om de har en forælder eller søskende med knogleskørhed. På trods af, at de svarer ja til en eller flere indikationer på knogleskørhed, svarer hele 47 pct. alligevel, at de ikke tror, de er i risikogruppen. At så mange er uvidende om deres risiko er alvorligt, siger en professor og ekspert i knogleskørhed.

– Når man ikke erkender risikoen, kan det ske, at man først opdager sygdommen, når man får et voldsomt brud på for eksempel håndleddene eller hoften. Så er ens liv pludselig alvorligt ændret. Nogle ender i en kørestol, og vi ved, at hver tredje med hoftebrud dør indenfor et år, siger professor, dr. med. Bente Langdahl, der forsker i knogleskørhed og er overlæge på Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Gode muligheder for at forebygge

Knogleskørhed kan forebygges med alsidig kost, tilskud af kalk og D-vitamin, øget motion og ved at undgå for meget alkohol og kaffe. Men først med en diagnose kan man sætte målrettet ind mod knogleskørhed med medicinsk behandling. Det kan afgøres ved et besøg hos lægen og eventuelt en scanning af knoglerne.

Derfor foreslår Bente Langdahl også, at sundhedsvæsenet skal forpligtes til at opspore de ramte som Andrea Rose, før det er for sent:

– Der mangler i høj grad handling på den viden, der er om knogleskørhed i sundhedsvæsenet. Derfor må vi have en national handlingsplan, der klart placerer ansvaret for udredning og behandling af knogleskørhed hos læger og sundhedspersonale. Der er mange gode muligheder for at forebygge knoglebrud, og sikre folk et bedre liv, når bare man starter i tide, siger professor og overlæge Bente Langdahl, Aarhus Universitetshospital.

Sønnen opdagede sygdommen

Andrea Rose undrer sig i dag over, at hun på trods af flere besøg hos lægen med rygproblemer aldrig blev spurgt ud om knogleskørhed eller fik tilbudt en undersøgelse. I stedet var det hendes søn, der opdagede, at hun var sunket sammen og burde scannes.

– Hvis min knogleskørhed var opdaget noget før, og jeg havde fået kosttilskud og medicin, så havde jeg måske været i job i dag og kunne leve et mere almindeligt liv, siger Andrea Rose..

Også formand for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe, ønsker at sundhedsvæsenet bliver bedre til at finde de ramte og tilbyde behandling mod knogleskørhed:

– Vores undersøgelse viser, at det bestemt ikke er svært at finde dem, der er i risikogruppen. Alt for mange opdages først, når de får deres første alvorlige brud, og så får de ikke det liv og den alderdom, de har drømt om. Det kan vi ikke være bekendt, siger Ulla Knappe, formand for Osteoporoseforeningen.

Masser af motion hjælper

Andrea Rose får i dag medicin sammen med kalktilskud og D-vitamin. Samtidig dyrker hun regelmæssigt motion for at holde sygdommen nede, og det har hjulpet.

– Jeg er glad for, at min sygdom trods alt blev opdaget tidligt nok til, at jeg ikke var helt ødelagt af den. Man lærer at leve med det, der er stadig masser af ting, jeg har lyst til at gøre, og jeg har ikke ondt af mig selv, sige Andrea Rose.

Spørgeundersøgelsen, hvor i alt 1.298 danskere har svaret, er del af en oplysningskampagne om knogleskørhed fra Netdoktor og Osteoporoseforeningen. Man kan læse mere om knogleskørhed og teste sin viden på www.knogleskørhed-info.dk

Fakta om undersøgelsen

I alt 1.298 danskere har svaret på Netdoktor og Osteoporoseforeningens spørgeundersøgelse om knogleskørhed vedrørende deres helbred og livsstil, om de har en forælder eller søskende med knogleskørhed med mere.
Heraf viste svarene fra 479 personer (37 procent), at de er i risikogruppen uden at være diagnosticerede med knogleskørhed
Denne gruppe blev efterfølgende spurgt: ”Vurderer du selv, at du risikerer at få knogleskørhed?”
47 procent svarede nej, mens 51 procent svarede ja
Svarene er indsamlet i perioden 5. april 2018 til 24. september 2018
Det er stadig muligt at svare på spørgeskemaet om knogleskørhed på www.knogleskørhed-info.dk
For yderligere information kontakt venligst:
– Landsformand Ulla Knappe, Osteoporoseforeningen – Landsforeningen mod knogleskørhed, på telefon 61 69 53 17 eller ullaknappe@osteoporose-f.dk
– Læge og direktør Rikke Esbjerg, Netdoktor Media A/S, på telefon 22 64 29 37 eller re@netdoktor.dk

Er du en af dem, der har forhøjet risiko for knogleskørhed?

Kan du svare ja til bare et af disse spørgsmål, bør du tale med din læge om risiko for knogleskørhed og eventuelt få en knoglescanning:

Har du haft knoglebrud pga. et blødt fald, som ikke normalt fører til brud?
Har du en forælder eller søskende med knogleskørhed?
Er du ryger?
Har du været i behandling med prednisolon (fx mod gigtsygdomme) i mere end 3 måneder?
Er din overgangsalder startet tidligt (inden du blev 45 år)?
Har du fået antihormonel behandling for brystkræft/prostatakræft?
Se mere på www.knogleskørhed-info.dk.

Fakta om knogleskørhed

Ca. 40 procent af alle kvinder og ca. 18 procent af alle mænd rammes før eller siden af knogleskørhed
Cirka 550.000 danskere lider af knogleskørhed ifølge WHO og sundhedsstyrelsen. Heraf lider ca. 365.000 danskere af knogleskørhed uden at vide det ifølge estimater fra bl.a. Sundhedsstyrelsen og Osteoporoseforeningen.
Antallet af knoglebrud som følge af osteoporose stiger i Europa på grund af stigende ældrebefolkning
Knogleskørhed er underdiagnosticeret blandt patienter med hoftebrud. Både danske og udenlandske undersøgelser viser, at meget få patienter tilbydes undersøgelse og behandling efter et hoftebrud
Hver 3. mand og hver 4. kvinde dør inden for det første år efter et hoftebrud

Se mere på www.knogleskørhed-info.dk.

Kilder: Medicinsk Teknologivurdering, 2012 – Sundhedsstyrelsen; Patienthåndbogen/Lægehåndbogen – Sundhed.dk; professor Bente Langdahl – Aarhus Universitetshospital; Osteoporoseforeningen; Netdoktor.dk.

Sådan forebygger du knogleskørhed

Motion, varieret kost og ingen rygning hører med til en knoglevenlig livsstil

Dyrk motion!

Fysisk aktivitet livet igennem nedsætter risikoen for osteoporose, da knoglerne stimuleres. Samtidig styrkes muskler og led, hvorved risikoen for fald mindskes.
Alle former for daglig motion begrænser det aldersbetingede knogletab, f.eks. løb, boldspil, svømning, stavgang, dans eller trave- eller cykeltur til/fra arbejde etc. Vægtbærende motion er bedst.

Spis varieret!

Det er vigtigt at indtage en alsidig kost, og til forebyggelse af osteoporose er det især vigtigt at få tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin.
Til en voksen person anbefales 800 milligram kalcium om dagen. Dæk f.eks. dit behov for kalcium med en halv liter skummetmælk og et par skiver mager ost dagligt.

Undgå rygning!

Hvert sjette hoftebrud kan forklares med rygning. Det skyldes, at rygere er slankere, kommer tidligere i overgangsalderen og har et lavere niveau af det kvindelige hormon østrogen end ikke-rygere – alt sammen risikofaktorer for udvikling af knogleskørhed.
Begræns alkoholforbruget!

Et større alkoholforbrug end Sundhedsstyrelsens anbefalinger på 14 genstande om ugen for mænd og 7 for kvinder er forbundet med en øget risiko for osteoporose.

Undgå store mængder kaffe!

Kaffe virker vanddrivende og bevirker et forøget tab af kalcium fra nyrerne. Nogle undersøgelser har derfor vist, at personer, der drikker mere end seks kopper kaffe dagligt, har en større risiko for osteoporose. Drikker du kaffe, er det en god idé, at komme mælk i, da mælk styrker knoglerne.
Se mere på www.knogleskørhed-info.dk.

Kilde: Osteoporoseforeningen, Osteoporose-f.dk

Om Netdoktors oplysningskampagner

Netdoktor.dk er Danmarks største website om sundhed med ca 1 mio. brugere og 2 mio. besøg pr måned. Netdoktor.dk sætter løbende fokus på danskernes folkesygdomme og sundhedsproblemer. Tidligere oplysningskampagner har omhandlet:

Hjertekarsygdomme
Kroniske smerter
Diabetes
Astma
KOL
Livmoderhalskræft
Helvedesild
Nykturi (nattetisseri)
Netdoktors og Osteoporoseforeningens oplysningskampagne om knogleskørhed er gjort mulig med økonomisk støtte fra Amgen Danmark.