Haslev

Vibeke Nørly har trukket sig som spidskandidat

Faxe Kommune: Venstre’s folketingskandidat i Faxe-Stevns kredsen har trukket sig på grund af manglende opbakning fra Venstre i Faxe.

Venstre i Faxe-Stevns kredsen valgte i december 2014 den dengang 50-årige Vibeke Nørly fra Espergærde som kredsens nye folketingskandidat, efter at Peter Madsen havde nedlagt sit kandidatur.

På Venstre Faxe’s generalforsamling den 25. februar oplyste den lokale partiforenings formand, Malene Snedgaard at Faxe-Stevns kredsen ikke længere har en folketingskandidat

Vibeke Nørly har bekræftet overfor Sjællandske, at hun skifter kreds, og angiver, at det sker på grund af manglende opbakning fra Venstre i Faxe, blandt andet under valgkampen.

– Årsagen til, at jeg rykker kreds, er, at jeg har oplevet, at jeg ikke har fået opbakning fra Venstres bestyrelse i Faxe Kommune, siger Vibeke Nørly til Sjællandske.

Ifølge Sjællandske afviser Malene Snedgaard den manglende opbakning.

– Nu er det naturligt at vi arbejder på at finde en kandidat, der kan trække flere stemmer hjem, siger Malene Snedgaard.

Kommentarer