Samfund

Video: Lynhurtige racere på Spjellerup Skole

Spjellerup: Faxe & Omegns Motorklub, FOM, tog søndag imod alle interesserede og gav mulighed for at prøve de hurtige radiostyrede elbiler.

I Faxe & Omegns Motorklub er hovedaktiviteten at køre med biler i scala 1:10 og 1:12 og under de rette forhold kan de nå en hastighed på op mod 100 Km/t.

Ved søndagens arrangement, hvor alle der havde lyst kunne komme og prøve de hurtige biler på en lille træningsbane, der var sat op Spjellerup Skole nåede hastigheden op på ca. 50 Km/t. på langsiden. Gennemsnitshastigheden på de hurtigste omgange i Spjellerup lå på 36 Km/t.

FOM er Danmarks næst ældste motorklub og har sine rødder helt tilbage i 1919 hvor klubben startede som en motorcykelklub.

I dag er det de radiostyrede biler, der er hovedaktiviteten. I alt tæller klubben ca. 25 medlemmer, hvoraf godt halvdelen er aktive i en aller anden grad med de radiostyrede biler. De radiostyrede biler er eldrevne og kraften leveres fra et LiPo-batteri, meget lig det der sidder i vore mobiltelefoner – bare større og med mere kraft.

En bil koster fra 2.000 kr. til 15.000 kr., men i Faxe & Omegns Motorklub kan man starte uden sin egen bil. Klubben har nogle biler, som nye medlemmer kan bruge indtil man er sikker på at interessen er der.

Radiostyrede biler er for alle aldre. Det eneste det krævet er at kunne holde på senderen, kunne se banen samt noget tålmodighed til at lære at styre og reparere bilen når det kræves.

Læs mere om Faxe & Omegns Motorklub på deres hjemmeside

Se en video indsendt af en læser fra dagens arrangement på Spjellerup Skole.

Kommentarer