Vidne til bankrøveri i Go’morgen på TV2
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/01/Mette_lodberg.jpg)
Haslev: Mette Lodberg fra Haslev blev i morges interviewet af Morten Resen i Go’morgen på TV2
Torsdag den 30. januar blev Mette Lodberg fra Haslev interviewet af Morten Resen i Go’morgen på TV2. Programmet handlede om det at vidne til alvorlige forbrydelser og om man overhovedet kan huske hvad man så.
Mette Lodberg var vidne til et bankrøveri mod Dansk Bank i Haslev ved middagstid fredag den 26. november 2010 og det hun observerede, var en stor hjælp i politiets efterfølgende opklaringsarbejde.
Mette så to af røverne forlade en bil, der holdt midt på gaden foran Danske Bank og at den ene af røverne bar en pistol. Hun ringede straks til politiet og fik desuden nogle andre forbipasserende til at hjælpe med at observere.
Hun kunne blandt andet oplyse politiet om hvilken bil røverne kørte i inklusive indregistreringsnummeret.Det betød at bilen med de tre røvere blev stoppet på motorvejen af en politipatrulje mindre end en timer efter røveriet.
Politiinspektør i Rigspolitiet, Michael Ask roser i programmet Mette Lodberg for hendes indsats.
Programmet kan ses på go.tv2.dk
Kommentarer