Viking afholdt redningsøvelser i Faxe Svømmehal

Faxe Ladeplads: Roklubben Viking i Faxe Ladeplads har afholdt redningsøvelser samt afprøvet nye redningsveste i Faxe Svømmehal.
Onsdag den 13. maj afholdt Roklubben Viking i Faxe Ladeplads redningsøvelser i Faxe Svømmehal. Samtidigt blev der afprøvet nye redningsveste. Fire kajakker og mere end 20 klubmedlemmer deltog.
– Det er meget vigtigt at vedligeholde sin kunnen med hensyn til at komme tilbage i kajakken når uheldet er ud, fortæller Agner Nielsen fra roklubben. Og han fortsætter:
– Stor tak til Faxe svømmehal for at vi kunne indlede kajaksæsongen i det lidt lunere vand.
Nye roere og kajakroere er meget velkomne i klubben. Man kan læse meget mere om klubben på www.roklubben-viking.dk
Kommentarer