Karise

Vil ikke lægge jord til Hellested-Hårlev cykelsti

Hellested: kammerherre Christian Danneskiold Lassen vil ikke have en cykelsti igennem hans del af Ådalen

Plan- og Teknikudvalget i Stevns Kommune torsdag den 10. januar en ny linjeføring af cykelstien mellem Hellested og Hårlev. Stien skal føres langs Faxevej over Tryggevælde Å og umiddelbart derefter i langs skellet mod naturområdet i Ådalen. Denne linieføring sparer cyklisterne for en længere omvej.

Men kammerherre Christian Danneskiold Lassen, der ejer godserne Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde, vil ikke have cykelsti tværs over hans del af ådalen. Han vil gå til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis den nye linjeføring fastholdes.

– Jeg vil til enhver tid acceptere en linieføring langs med hovedvejen, men den linjeføring jeg er blevet præsenteret for på det seneste møde med Stevns Kommune, kan jeg ikke acceptere, siger kammerherre Christian Danneskiold Lassen til Dagbladet.

Læs også: Linjeføring af cykelsti Hellested-Hårlev er på plads

– Jeg klandrer ikke Stevns Kommune noget i den her sag. Men nu må Faxe også lave sin del af hjemmearbejdet, siger kammerherren til Dagbladet.

Download stort kort med den nye linjeføring.

Danmarks Naturfredningsforening i Stevns og Faxe samt Foreningen til Stevns og Tryggevælde Ådals Bevarelse er positive over for den nye linjeføring.

Kommentarer