Vilde vejrforhold hærgede ude ved Bregentved Gods
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/08/Indsatsleder-Klaus-Simonsen.jpg)
Haslev: Det voldsomme regn og blæsevejr som passerede Haslev omkring kl. 18 nåede at sætte sit præg på et skovstykke ved Bregentved Gods.
Ligesom resten af Danmark, så nåede Haslev også at blive påvirket af de pludselig tyfonagtige storme, som opstod spontant og lige så hurtigt igen gik i opløsning.
Et mindre skovstykke ved Bregentved Gods udenfor Haslev blev udsat for netop dette vejrfænomen og et par store træer væltede imens andre fik revet store tykke grene af.
Vagthavende indsatsleder Klaus Simonsen fra Faxe Brand & Redning var kort efter ude og besigtige skaderne på stedet og kunne fortælle Faxe.nu at flere store grene var knækket og blæst ud i den nærliggende skovsø, men der var ingen fare for mennesker og Bregentved var allerede i fuld sving med at rydde op i området.
Fra Festpladsen i Haslev, hvor man netop nu afvikler 2. dagen af Haslev Festdage kunne man tydeligt se hvordan skyerne pludselig opførte sig meget unormalt over netop skovområdet ude ved Bregentved på det tidspunkt og til alt helt blæste de voldsomme vinde udenom Haslev Festdage, som dog fik lov til at opleve flere store regnbyger.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer