Vilje & håb – En ung families kamp for livet
Rønnede: Sådan lyder overskriften på en ny bog, som Liff Olivia Bytov har skrevet om sin lille familie, deres fælles kamp mod kræften og om glæden ved livet.
Liff Olivia Bytov er 36 år gammel, gift med Jakob og arbejder i et ejendomsmæglerfirma som administrativ koordinator. Efter flere års fertilitetsbehandling fik Liff og Jakob sønnen Julius i 2011.
De nåede lige at lande i hverdagen for kort tid efter at blive ramt af nedskæring på jobbet, økonomisk sikkerhed og ikke mindst en alvorlig sygdom – krise på krise på krise.
Kort før Julius’ 1-års fødselsdag fik han konstateret leukæmi, og mindre end et halvt år efter sad Liff selv over for lægen med diagnosen brystkræft.
Så hvad gør en helt almindelig familie, når lokummet virkelig brænder? Når det hele bare vælter, og hverdagen udskiftes med et mareridt i helvede? Det giver Liff Olivia Bytov alt sammen svar på i sin bog.
Bogen koster 249,00 kroner og kan købes hos www.muusman-forlag.dk.
Kommentarer