Haslev

Ville ikke standse ved færdselskontrol

Mandag klokken 21.14 var en politipatrulje i Haslev, og i Skolegade besluttede politibetjentene at standse en bil til en rutinekontrol.

Det var føreren af bilen imidlertid ikke indstillet på, så han accelererede, og med politiet lige i hælene kørte han gennem byen med høj hastighed.
Undervejs begik han nogle færdselsforseelser og fortsatte ud af byen ad Karisevej mod Dalby – stadig med høj hastighed.
Her standsede han ved en ejendom og forsøgte at stikke af til fods, men blev dog hurtigt løbet op.
Der var tale om en 44-årig mand, og betjentene måtte bruge peberspray for at få kontrol over situationen.
Den 44-årige blev sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, og der kan komme yderligere sigtelser for overtrædelse af færdselsloven til.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi

Kommentarer