Vind en hel palle danske pilsnere
Faxe Ladeplads: Brugsuddeler Frank Juul Christiansen i Faxe Ladeplads, har sat en hel palle øl på højkant
Brugsuddeler Frank Juul Christiansen, SuperBrugsen i Faxe Ladeplads er én af initiativtagerne bag Rivierafestens Erhvervsmesse, hvor mange af de lokale erhvervsdrivende alle tre festdage vil være til stede i Hovedgaden, ved det store kræmmermarked under mottoet: ”Vi er hinanden nærmest”.
SuperBrugsen er derfor også selv med på Erhvervsmessen i Hovedgaden, repræsenteret af den tidligere uddeler, Ole Arildsen. Ole vil blandt andet fortælle om COOP gennem tiderne.
På SuperBrugsens stand kan man også købe nøgler til 50 kroner stykket. Hvis nøglen passer til hængelåsen på den udstillede kasse med øl er præmien en hel palle danske pilsnere fra SuperBrugsen. En præmie der har en værdi af cirka 4.000 kroner inklusive flaskepanten.
Kommentarer