Vinden fik sat lidt for meget fut i havebålet
Rønnede: Et mindre havebål på Jyderupvej udenfor Rønnede fik lige lovlig meget luft og blussede så voldsomt op at Brandvæsenet måtte komme til hjælp.
Faxe Brand & Redning i Faxe modtog lørdag eftermiddag kl. 14.30 en melding om bygningsbrand, men heldigvis viste det sig ikke at være helt korrekt.
Vagthavende indsatsleder Henrik Alsing kunne fortælle Faxe.nu at det blot drejede sig om et havebål, som havde fået lidt for megen ekstra hjælp fra naturens side og derfor var blevet noget mere voldsomt end oprindeligt planlagt.
En hurtig nedslukning af bålet fra brandmændenes side fik hurtigt styr på situationen og brandfolkene kunne derfor kort efter igen returnere til Brandstationen på Rosenkildevej i Faxe og alt er igen stille og roligt lørdag eftermiddag på Jyderupvej udenfor Rønnede.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer