Haslev

Vinderen af Faxe Egnsret blev fundet torsdag aften

Haslev: Torsdag aften blev Christian Reich fra Haslev, der havde lavet en oksegryde med marineret spidskål og kartoffelmos, kåret som vinder af Faxe Egnsret

Torsdag den 31. maj dystede fem finalister om at lave Faxes nye egnsret. Finalen foregik på Gisselfeld Kloster Café.

Projektet er blevet til gennem et samarbejde mellem Faxe Turistforening, lokale fødevareproducenter og MadSynergi for at skabe positiv fokus på Faxe Kommune og lokale fødevarer.

Læs også: De fem finalister er udvalgt i “Faxe Egnsret”

– Jeg er meget stolt og meget ydmyg over at have vundet. Jeg tror først, at jeg forstår det rigtigt i morgen, for mine konkurrenter var meget gode. Jeg er specielt stolt over, restauranter og butikker begynder at sælge min ret, sagde en glad Christian Reich til TV2 Øst, efter han havde vundet.

Omkring 100 borgere i Faxe Kommune har deltaget i konkurrencen.

Vinderretten vil både blive solgt på lokale restauranter og blive produceret som en færdigret man kan købe de lokale supermarkeder.

Kommentarer