Vinsmagning i Roholte på torsdag

Roholte: Familie & Samfund i Roholte inviterer til vinsmagning med Alf Fisch i Aktivitetshuset i Roholte på torsdag
Torsdag den 14. marts kan man lære at vælge vin med omhu i i Aktivitetshuset i Roholte. Vineksperten Alf Fisch vil præsentere smagsprøver på 8 forskellige vine, både mousserende, hvide og røde. Han vil fortælle om vinenes baggrund og anvendelsesmuligheder, herunder serveringstemperaturer.
Alf Fisch har siden 1974 været rundt i mange hjørner af den danske vinbranche som en meget aktiv deltager i den forrygende udvikling. Nu er han både bogholder og vinspecialist hos MadSynergi på Roholtegaard.
Deltagerprisen inklusive vinsmagning, brød, frugt og ost, er 100 kroner for medlemmer af Familie & Samfund. Gæster skal betale 175 kroner.
Tilmelding senest søndag den 10. marts til Ruth på telefon 5672 5293 eller Vibeke på telefon 5672 5441.
Vinsmagningen foregår torsdag den 14. marts 2013, klokken 19.00 i Aktivitetshuset i Roholte – det tidligere forsamlingshus.
Kommentarer