Haslev

Vinterhalvåret starter i dag, men først en varm weekend

Fra i dag fredag kan vi skimte vinteren nærme sig. Det er i dag efterårsjævndøgn og vi går dermed ind i det mørke og kolde vinterhalvår.

Fredag er det efterårsjævndøgn. Dermed går vi ind i vinterhalvåret, med korte dage og lave temperaturer.

Den astronomiske definition på efterårsjævndøgn er, at Solen set fra Jorden skifter fra at befinde sig nord for ækvator til at befinde sig syd for ækvator. Det skete i dag kl. 11.05.

Inden efteråret for alvor sætter ind, skal vi dog først have en periode med varme

– Alle prognoser er enige om, at september slutter af med et stort, stabilt højtryk over store del af Europa, der bygger en højtryksblokade op, som ser ud til at holde lavtryk og fronter på afstand for et stort geografisk område i en længere periode, siger meteorolog Jesper Eriksen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

I weekenden bliver det tørt med nogen sol. Temperaturer op mellem 15 og 18 grader og svag til let sydvestlig vind.

Kommentarer