Haslev

Den virtuelle virkelighed er ankommet til kommunens biblioteker

Så er den virtuelle virkelighed, i form af nogle nye VR-briller, endelig ankommet til kommunens biblioteker.

Bibliotekerne i Faxe og Haslev havde forventet at lancere deres nye virtual reality briller i forbindelse med Historier om Danmark-arrangementerne i uge 16 og 17.  Desværre blev leveringen forsinket.

Læs også: Historien ruller sig ud på kommunens biblioteker

Men nu Virtual Reality-brillerne ankommet og de ligger nu klar til, at man kan komme og prøve dem på bibliotekerne.

Gennem VR-brillerne kan man opleve danmarkshistorien fra bronzealder til 1970’erne i otte Virtual Reality film.

En fortæller fletter fiktion og dokumentar sammen og fungerer som guide gennem de historiske nedslag.

– VR oplevelsen lader dig træde ind midt i scener fra danmarkshistorien – og blive en del af historien, udtaler bibliotekar Annette Elmkvist Vestergaard og hun opfordrer:

– Vi inviterer dig til at komme og prøve dem i vores betjente åbningstid, hvor du har mulighed for at opleve, at du næsten selv er en del af historien.

Kommentarer