Vise-Jule hos Visens Venner på Hylleholt Skole
Faxe Ladeplads: Visens Venner holder Vise-Jul søndag den 9. december på Hylleholt Skole i Faxe Ladeplads
På søndag den 9. december er Allan Hansen Visevært når Visens Venner Østsjælland afholder Vise-Jul på Hylleholt skole i Faxe Ladeplads
Festen åbnes med Peters jul og kalenderlys. Henning Pedersen leverer rævesul og nu er det jul på Harmonikassen. Og traditionen tro leverer Bent Bertram både Søren Banjomus og Glade jul. Birthe Olsen spiller for til alle de dejlige sange der er lige til at synge med på.
Ind i mellem de mange kendte julesange vil Bent Bertram jonglere med årets julekonkurrence.
Der bliver disket op med æbleskiver, gløgg, kaffe og juleknas til 35 kroner på de granpyntede borde.
Arrangementet koster 35 kroner for medlemmer og 60 kroner for gæster.
Visens Venner Østsjælland afholder Vise-Jul søndag den 9. december klokken14.00 til 16.30 i blok C på Hylleholt skole i Faxe Ladeplads.
Kommentarer