Faxe Ladeplads

Vise-show i HUSET Faxe Ladeplads torsdag aften

Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening indbyder til vise-show med Bente Kure og Leif Ernstsen i HUSET Faxe Ladeplads.

Torsdag den 28. september klokken 19.30 giver duoen Bente Kure og Leif Ernstsen en koncert på harmonika og guitar i skøn forening, tilsat tekster der giver mening, i HUSET på Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.

Bente Kure og Leif Ernstsen behøver vel næppe nogen præsentation. Deres repertoire er mest er egne sange, men også sange af Jeppe Aakjær, Sigfred Pedersen, Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. De har i mange år turneret Danmark tyndt med deres egne sange, undervist i sceneoptræden og sangskrivning samt udgivet 13 CD’er.

Billetterne koster 125 kroner for medlemmer af Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening. Gæster skal betale 150 kroner. Man kan købe billet i Frederiks Villa eller reservere billet på telefon 2369 4306.

Kommentarer