Karise

Viseaften i Atterup Forsamlingshus

Karise: Ulse, Vester Egede og Øster Egede menighedsråd inviterer til gratis viseaften i Atterup Forsamlingshus i morgen aften

Onsdag den 3. april kan man opleve visesangerne 2 x Allan lægge op til en hyggelig aften med masser af fællessang i Atterup Forsamlingshus.

Poeten, med det borgerlige navn Poul Sørensen, skabte nogle af de mest sprudlende, opfindsomme og humoristiske revyviser, vi kender.

2 x Allan fejrer ham med et viseprogram med hans mest kendte og elskede schlagere fra 30’erne, 40’erne og 50’erne, blandt andet: Solitudevej, Skibet skal sejle i nat, Så’n var det ikke i 90’erne, Dit hjerte er i fare, Andresen, Molak, molak, mak-mak-mak, Konen, kællingen, madammen, Hvem har du kysset i din gadedør ? og Der kommer altid en sporvogn og en pige til.

Viseaftenen er arrangeret af Ulse, Vester Egede og Øster Egede menighedsråd.

Der er gratis adgang.

Alle er velkomne.

Viseaftenen foregår onsdag den 3. april klokken 19.30 i Atterup Forsamlingshus, Overdrevsvej 36 i Karise

Kommentarer