Haslev

Viseeftermiddag på biblioteket i Haslev søndag

Se billedserie

Visens Venner Østsjælland inviterer til viseeftermiddag med ’Trombolysesang’ og Cornelis Vreeswijk på biblioteket i Haslev.

Søndag den 12. marts klokken 14.00 er der viseeftermiddag på Haslev Bibliotek. Det er Visens Venner Østsjælland der lukker op for posen med nye og gamle sange.

Søndagens første gæster er Eddie van Lüthje & ViseVazze. Det bliver også trioens først koncert efter Eddie i februar blev indlagt med en blodprop i hjernen. Men effektiv behandling på de Neurologiske afdelinger og en hård genoptræning i Haslev har givet dem mod på at lægge ud igen denne søndag.

Eddie har siden 1960 skrevet over 70 melodier til Halfdan Rasmussen, så der kommer nok et par sange fra deres optræden på Hofteatret ved Halfdans 100 års fejring. Der bliver også premiere på deres nye sang ’Livets trombolyse sider’ som Eddie skrev under indlæggelsen. En alvorlig tekst, men også en varm tak til de mange, der skubbede ham tilbage til et normalt liv igen.

Der bliver helt sikkert også flere viser, hvor publikum får lejlighed til at nynne eller synge med på hele sange eller omkvæd. ViseVazze er Eddie på sang, guitarer og Evert Taubes 100 år gamle 12-strengede luth, Marianne Hansen på harmonika og Helle Reumert’s blide røst.

Efter pausen får VVØ besøg af Steen Svanholm som i tolv år har optrådt med musik af og om den svenske nationalskjald Cornelis Vreeswijk. Han er nevø af Jesper Klein og har som den eneste dansker fået tilladelse til at komponere musik til en række af de af tekster, som Cornelis’ ikke selv nåede at komponere musik til, før han døde i 1987. Som noget helt unikt har Steen også skrevet sange om Cornelis, han har udgivet på to cd’er.

Musikforedraget ’Mig og Cornelis’ handler om Cornelis’ liv, både sol- og skyggesiderne, om Steens tilgang til hans tekst univers, og så fremfører Steen selvfølgelig både nogle af disse nyudgivelser og nogle af Cornelis’ kendte sange, som deltagerne kan synge med på.

ViseVazze er Eddie van Lüthje på sang, guitarer og Evert Taubes 100 år gamle 12-strengede luth, Marianne Hansen på harmonika og Helle Reumert’s blide røst.

Steen Svanholm har i tolv år optrådt med musik af og om den svenske nationalskjald Cornelis Vreeswijk.

Kommentarer