Karise

Visekælderen byder indenfor til sæson nummer 30

Four Jack Foto: Visekælderen

For godt 30 år siden, helt eksakt 31. august 1992- blev Visekælderen dannet som en forening. Det vil vi markere med et meget spændende program 2022-23.

Det har vi i bestyrelse da håb om, men det må publikum jo afgøre. Det er endvidere vores håb, at kunne levere de planlagte 7 viseaftener uden nogen form for ”forstyrrelser”. Det foregår som altid på Kulturhuset Leopold, hvor man også kan bestille mad, som indtages mellem 18 og 19. Det danner en munter optakt til aftenens underholdning.

OBS. Mad bestilles hos Leopold på 61789900

Vi lægger ud mandag 3. oktober kl. 19.30 med en ægte ”Four Jack”, idet James Rasmussen med sin trio kommer og underholder med alle de gode radiohits fra 50`erne og 60`erne. Foruden James består trioen af Søren Engel, vokal og bas samt Jimmi Koldenborg, vokal og trommer. James afløste i 1958 Otto Brandenburg og var i flere år en del af Four Jacks sammen med John Mogensen, Bent Werther og Poul Rudi. De mange gode sange fra dengang bliver krydret med sjove anekdoter. Det skal nok blive sjovt.

Første aften skal man nok påregne lidt tid med at komme gennem kassen, hvor Søren og Lotte vil gøre deres bedste for at det går så smidigt som muligt.

Datoerne for de kommende viseaftener hedder: 7. november og 5. december i 2022. I 2023 starter vi allerede 2. januar, herefter bliver det 6. februar, 6. marts samt 3. april.

Det trykte program kan nu hentes i flere butikker rundt i lokalområdet.

Kommentarer