Faxe Ladeplads

Visens Venner på Hylleholt Skole på søndag

Faxe Ladeplads: På søndag d. 11. december kan man opleve Visens Venner Østsjælland synge på Hylleholt Skole

Visens Venner Østsjælland afholder et stort julearrangement, med mange lokale visesangere, på søndag d. 11. december kl. 14.

En lang række kendte fællessange og viser er på programmet til julekoncerten, med forsangere som Bent Bertram, Ruth Banks,Ulla og William Wegge samt visens venners formand Henning Pedersen. Bodil Lykke Holm vil læse en julehistorie.

Derudover vil Helle Reumert, Marianne Hansen og Eddie van Lüthje optræde med Eddies salme til Dronningen “Lyset” og lidt viser med tekst af Halfdan Rasmussen.

Dagens visevært Allan Hansen vil samle trådene og står også for en “tipskupon” om sange.  Traktementet består af glögg, kaffe og æbleskiver.

Arrangementet finder sted i Blok C på Hylleholt Skole.

Kommentarer