Visens Venner underholder i Haslev på søndag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/10/Eddie-van-trio_juni12.jpg)
Haslev: Der er debut for en helt ny visesanger, Mette Østerbro, når Visens Venner Østsjælland har søndagskoncert på søndag
Visens Venner Østsjælland har søndagskoncert på Haslev bibliotek søndag den 14. oktober klokken 14.00. Her er debuterer en helt ny visesanger, Mette Østerbro.
Man kan også genopleve duoen Irene og Kurt Andersen samt Eddie van Trio med Marianne Hansen og Helle Reumert. Desuden medvirker Ruth Banks, Anny Rongstad og Ole Mørkeberg, Anni Nielsen og Bodil Lykke Holm, som også bliver dagens visevært.
Eddie van Trio har haft en lang sommerpause, men lægger denne søndag ud med nye og gamle sange, med Marianne Hansen på Harmonika, Eddie van Lüthje, guitarer og sang og Helle Reumert på sang. Marianne Hansen var også en tredjedel af den nu hedengangne trio ”ViseVazze”.
Kurt Andersen, harmonika og Henning Larsen, klaver, spiller til fællessangene og Allan Hansen står for lyden.
Visens Venner Østsjælland optræder igen søndag den 18. april klokken 14 på Bifrost i Faxe.
Foto: Marianne Hansen, Helle Reumert og Eddie van Lüthje ”vender hjem” efter en travl forårssæson.
Kommentarer