Karise

Viseværterne besøger Visekælderen mandag

Karise: Viseværterne kommer på dybt vand på mandag i sæsonens sidste arrangement i Visekælderen i Karise

Mandag den 2. april afholder Visekælderen sæsonafslutning med Viseværterne, der i år bevæger sig ud på dybt vand! De vil blandt andet synge sange som; Nordsøbølger, A drunken sailor, Flickan i Havana” og mange andre.

Visekælderen har i denne sæson for en stor del benyttet sig af lokale kræfter til underholdningen, såsom Visens Venner Østsjælland, Birgit & Anna samt Tomas Zawadski og Amanda, som med deres umiddelbare og charmerende optræden den 5. marts gav publikum en rigtig dejlig oplevelse.

Bestyrelsen er i fuld gang med at få stablet et “knaldhamrende” godt program på benene til næste sæson..

Billetterne koster 100,- kroner for medlemmer. Et medlemskort koster 75 kroner. De kan bestilles på e-mail til billet@visekaelderen.dk. Husk at anføre antal billetter samt navne og telefonnummer.

Viseværtkoncerten finder sted i Visekælderen på Karise Højskole mandag den 2. april klokken 19.30

 

Kommentarer